As a verb disobey
is to refuse to obey an order of (somebody).
As a noun disobeyer is
one who disobeys.
disobey
English
Verb
(
en verb)
To refuse to obey an order of (somebody).
To refuse to obey.
Antonyms
* obey
Related terms
* disobedient
* disobedience
Anagrams
*